|
Det kan være svært at vænne sig til tanken om at skulle have høreapparat. Når beslutningen er truffet, melder næste spørgsmål sig – hvilken type høreapparat kan der blive tale om?
Vi mennesker er forskellige og har forskellige blandinger af behov og forskellige evner til at håndtere komplexe indtryk. Inden man bestemmer sig for en bestemt apparattype, er det en god ide at overveje følgende:
Husk at et høreapparat:
- ikke kan erstatte en normal hørelse.
- er et hjælpemiddel til at udnytte den hørelse man har bedst muligt, præcis som briller er det for synet. Når der rådgives om valg af høreapparat er der bla. følgende vigtige faktorer at tage stilling til:
Der findes meget information omkring høreapparater og hvad man kan forvente sig af dem på høreapparatfirmaernes hjemmesider.
|
Beskrivelse af høreapparater
Der findes 2 typer af høreapparater: i-øret og bag-øret
I-øret høreapparater kan, trods deres lille størrelse, dække hørenedsættelser fra milde til moderate. De allermindste i-øret apparater kaldes CIC (Completely-in-Canal) og sidder helt dybt og diskret inde i øregangen. De største hedder Fuld Concha og fylder det meste af øret. I-øret apparater fås i flere forskellige størrelser og i flere forskellige farver.
Små børn tilpasses oftest med bag-øret høreapparater.
Bag-øret apparater fås med forskellige slags slanger, lydkupler, ørepropper (hård eller blød) eller som åbne tilpasninger. Af bag-øret modeller kan vi nævne micro bag-øret apparater, almindelige bag-øret apparater samt bag-øret apparater med ekstern højtaler (BTE med CRT).
Bag-øret apparater med ekstern højtaler betyder, at selve mikrofonen sidder i høreapparat-huset, mens højtaleren placeres eksternt i selve øregangen. Dette giver mulighed for et mindre apparat, der syner mindst muligt på øret plus det giver mulighed for et kraftigere apparat, der stadigvæk er i en lille størrelse. Bag-øret apparater fås i dag i mange forskellige udformninger, størrelser og i flere forskellige farver, så man kan få sit helt personlige høreapparat. |